Der er et eller andet særdeles tilfredsstillende og magisk ved at være den første til at sætte sit fodaftryk i et uberørt lag af nyfaldet sne. Den kvasende lyd, når ens sko langsomt presser sneen sammen, er lige så sød musik i mine ører, som det velkendte knas fra et tørt nedfaldet blad.

Generelt elsker jeg virkelig bare sne. Måden det oplyser landskabet, som en naturlig lyskilde i vintermørket, til det flotte æstetiske glansbillede alting forvandles til under en dyne af sne, er alle ting jeg finder så vidunderligt ved snevejr.

Nul insekter i vinter

Udover det smukke og hyggelige ved sne, er en skøn bivirkning, at alle insekter i forbindelse med kuldens indtog lige så stille forsvinder fra jordens overflade. I sommers fandt jeg mig selv dækket i myggestik, hvilket efterlod mig i et permanent stadie af kløe, så det er med en stor morbid glæde, at jeg ser frem til at temperaturen falder. Bierne med deres søde summen er dog nok de eneste insekter, jeg kommer til at savne.