Når det kommer til renovering eller ‘up shining’ af ens bolig, kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse. Særligt hvis man påtænker, at man gerne vil have nyt køkken, så kan det løbe op i flere hundredetusind kroner. Dette er naturligvis alt efter, hvilken type køkken man er på udkig efter, hvilken type elementer man vil have og ikke mindst det materiale, som køkkenet skal laves i.

Køkkenet er her i de senere år for mange blevet familiens samlingspunkt. Hvor det før var stuen, eller måske spisestuen over middagsmaden, ja så er køkkenet blevet det nye sted, hvor familien samles og taler om dagens gang. Det skyldes måske, at de mange kage- og kokkeprogrammer er blevet nok så populære, og det trækker fokus ned over køkkenet, hvor det er, man kan udarbejde lækre kager og smagsfulde retter.

Særligt kagerne er kommet rigtig meget i fokus, og nu hvor der er startet en ny omgang ‘Den store bagedyst’, så bliver der igen bagt masser af kager.