Mange steder i landet kan man komme ud og køre på de såkaldte skinnecykler. Cyklerne er små vogne som står på skinnerne. I hver side af vognen er der sat en cykel, hvor hjulene på cyklen står på skinnerne. De to cykler er koblet sammen af en bænk, hvor en tredje person kan sidde, eller hvor man kan ligge sine ting. Skinnecyklerne er en super god aktivitet for hele familien. Sadlerne på cyklerne kan stilles op og ned i forskellige højder, sådan at alle kan være med til at cykle. Hvis man som familie godt kan lide at være aktiv, så er dette en god mulighed for at være sammen som familie og aktiv på samme tid.