Mange skyskrabere og højhuse er faktisk ret kedelige at se på. De ligner egentlig bare store kasser der rækker højt op i luften og man får indtryk af at de er bygget som de er, for så billigt som muligt, at få plads til så mange kvadratmeter kontorplads som muligt på en forholdsvis lille byggegrund og det er vel heller ikke helt forkert. Men mange andre skyskrabere er bygget med det formål at være globalt hovedkvarter for en af verdens store virksomheder. Og disse bygninger er ofte alt andet end kedelige. Faktisk så skal de være så blærede og imponerende som muligt, så alle kan se hvor fantastisk et brand der står bag og bor der.